Browsed by
Måned: marts 2010

Ups

Ups

Hvor tiden da går. Hvis jeg skal nå at løbe 3 gange i denne uge, (ellers skal Mette jo have en gave) så var det idag jeg skulle begynde.  Så på med løbesko og afsted med Aya og Miki. 7 km. blev det til inden vi kom trætte og sultne hjem til Anders, der ventede med laks og lasagne og dejlig rødvin –  og hundemad naturligvis 🙂

Læs mere:

Nem mad

Nem mad

Igår skulle Pernille ud at spise med Bjørn, og Anders og Katrine var til fodbold. Jeg valgte at ringe til mine forældre. Jo de skulle have gullash og jeg var velkommen, og det var alletiders lækre mad og hyggelige aften.  Lige nu går Anders og  fløjter ude i køkkenet, han er ved at lave lasagne.  Det kalder jeg  nem mad 🙂

Læs mere:

Frokost i Flensborg

Frokost i Flensborg

Jeg har bare set mig lun på et par sko hos Görtz17, men desværre sender de ikke varer til Danmark, så vi måtte på udflugt  til Flensborg idag. Vi havde en rigtig hyggelig dag,  travede en tur op og ned af gågaden og kiggede på butikker og bygninger. I Rote Strasse fandt vi alle tiders hyggelige restaurant, Roter Hof,  og her spiste vi vores frokost i nostalgiske omgivelser. Det er faktisk en rigtig hyggelige by at gå rundt i….  og de ønskede sko blev de også til.

Læs mere:

10 trætte ben.

10 trætte ben.

Det er resultatet af denne morgens løbetur på 7 km. med begge hunde.  Skovbunden var blød og fugtig og den må have duftet aldeles spændende, for vi måtte stoppe mange gange så Aya og Mikis sorte snuder kunne rode rundt i mos og grene og kviste, men så kunne jeg lige puste lidt ud imens.

Nu er det afsted på arbejde. Og i aften er det Anders der byder på lækker mad og rødvin når jeg kommer hjem, så det kan kun blive en herlig fredag.

Læs mere:

Forårsdag ved Hindsgavl

Forårsdag ved Hindsgavl

Der er sat rådyr ud på min løberute. Lige ved Hindsgavl mødte jeg nogle af dem. De stod og gloede på mig og hundende,  ligesom vi gloede på dem. Aya var vild og ustyrlig og hopppede op og ned. Det var næsten umulig at løbe med hende. Men vi klarede det forbi rådyrerne og sammen med den lune sol bragte de forårshumøret i top.

Se iøvrigt indslaget fra TVFyn, der viser hvordan rådyrene slippes fri i den nye Dyrehave her.

Læs mere:

London tur/retur

London tur/retur

London…  det er  umuligt at se denne fantastiske metropol på  2 dage, men ikke desto mindre har jeg gjort et forsøg. Resultatet er to kæmpe vabler, et par nye kondisko og et utal af gode oplevelser og indtryk.

Med bus udi byen, forbi berømte  bygningsværker, statuer og pladser. På vej hen for at finde noget frokost gik vi forbi Buckingham Palace hvor der tilfældigvis var vagtskifte. En festlig opvisning og flot parade og så der var flotte politiheste på gaden for at passe på garderne som skulle passe på Dronningen.

En tur i en rød dobbeltdækkerbus er et must når man kommer til London… også for at undgå vabler.

British Museums Egyptiske samling med Rosetta stenen i spidsen, er en tip top  oplevelse. Jeg kan godt få et par regnvejrsdage til at gå her….  og så er det gratis 🙂

Billedet af Rosetta stenen blev ikke godt 🙁 men Horus og Ramses er skønne ikoner fra det gamle egypten.

Queen We Will Rock You.

En kæmpe oplevelse. Fed musical, fed musik, fede dansere – nej tynde – og super super god musik fra den kendte gruppe.

Fodboldkampen der ikke blev til noget, og så alligevel.

Drengene bestilte billette til “en fantastisk brag af en oplevelse af en fodboldkamp”  Billetterne kostede det blege og skulle afhentes næste dag i butikken.  Jo jo butikken var der næste dag,  men ikke billetterne. De var udsolgt. Drengene fik penge tilbage og besluttede at de ikke ville gå glip af kampen. Med penge på lommen vandrede de lige ind i den nærmeste Sportscafé med utallige skærme, osse på toiletterne. Jo man skulle ikke misse et eneste sekund af denne oplevelse. Pigerne fik det først at vide da de kom “sejlende op ad åen” på hotellet efter endt kamp. Og det havde været en rigtig sjov kamp 🙂

Læs mere:

Hvordan kunne det ske?

Hvordan kunne det ske?

Jeg aner ikke hvordan det kunne ske, men da jeg gik hen af gangen på mit arbejde så mærkede jeg at jeg haltede. Hmm har du ondt i benet? Nej. Kiggede ned.Troede simpelthen ikke mine egne øjne. På den ene fod sad en fin sko, 5 cm hæl. På den anden fod sad en helt anden fin sko, 2 cm hæl.
Jamen for f….  Jeg begriber det ikke.  Hvorfor opdager jeg ikke sådan noget INDEN jeg er kørt hjemmefra? Hvorfor sker sådan noget altiiiid for mig?

Læs mere: