Jeg var en tur ude at handle idag. I butikken fandt jeg tomatplanter af fremmed herkomst. “russisk tomat busk, skal ikke knibes”, står der på det lille skilt i urtepotten. Gad vide hvad det er for en slags ? Jeg købte nogle stykker og så finder vi ud af om de tomater er gode.

Livet byder på mange udfordringer og imorgen står mig og Aya over for endnu en. Vi skal nemlig til konkurrence… Og vi har trænet det bedste vi kan, så vi håber på at komme i top10. Der er 11 deltagere

haven strutter af blomster og forår. Drivhus og forglemmigej kæmper om at minde mig om deres eksistens. Det er vel nok en herlig tid

Ih hvor er jeg glad….  siger fornuften, men resten af mig har altså ikke helt vænnet sig til den nye skala – som faktisk er 5 år gammel - Havde der nu stået  8 eller 9, SÅ havde jeg været glad. Mærkeligt,  – for der er jo det samme – ifølge  “oversættelsen”  fra Borger.dk.

Omregningstabel

Uh jeg skal til mundlig eksamen idag. Jeg skal tale i 15 min. om de ting jeg ikke havde plads til i min opgave, der handler om ledelse i praksis. Jeg har forberedt og forberedt, men lige nu kan jeg næsten ikke engang huske mit navn. Nu håber jeg at hjernen kommer tilbage inden kl. 14….

Hvor har vi det bare hyggeligt . Hilsen Aya.

Nårhh det har været en dag som alle de andre tænker jeg tit, men så alligevel er hver dag lidt anderledes. Idag f.eks skulle jeg heller ikke aftsted på arbejde . SÅ kunne jeg jo godt stå tidligt op (kl. 6) og læse lidt, inden vi tog til Bikefit for at brænde noget af påskens gode mad af. Til frokosttid dukkede min mor og far pludselig op, og en særdeles hyggelig påskefrokost blev stablet på benene. Så var der dømt afslapning og sol på terassen mens Anders var til fodbold. (de vandt) Resten af eftermiddagen blev brugt på havearbejde – pyha – og så lige et smut om til mine forældre for at besigtige de nye blomster til gårdhaven, som bliver hyggeligere og mere sydlandsk hele tiden. Hjem til aftensmad og så en sludder med min lillebror… og SÅ kan jeg slappe af i sofaen oven på min slapperdag – som alligevel ikke lignede alle andre dage.

Hun pev hver gang hun skulle op og stå og når hun skulle ned igen eller gå. Der er noget galt i skulderen. Nej hvor er det frygteligt at se ens hund halte og have så ondt. Idag har vi ikke gået med Aya, hun skal skånes, og det går heldigvis bedre med hende. Vi kørte en tur rundt om Mandø inden vi forlod øen af den asfalterede rampe, og begav os ud på grusvejen gennem Vadehavet. Vel hjemme slapper vi af i solen.

Vi gik ud over Korresand. Det 30km2 store sandområde…Danmarks største. På vej ud gik vi over små revler hvor vandet gik til midt på skinnebenet. Efter 3 km. og udsigt til sand i alle verdenshjørner, besluttede vi at vende om. Gudskelov da… Jeg siger ikke hvor højt vandet pludselig var blevet i de “små” revler… men idag lærte Aya at svømme.

Formiddagen bragte os en tur til Ribe på shopping og så selvfølgelig den imponerende Domkirke. På vej op i tårnet fik jeg noget af et chock da klokkerne pludselig tordnede frem og tilbage i et inferno af ringen og kimen. Jeg stod som stenet… Men tog mig mod til og efter 250 trin nåede jeg toppen af klokketårnet og kunne nyde udsigten.