Gå spor og løbetur.

Gå spor og løbetur.

Som altid om torsdagen var der også sportræning idag. Aya kender efterhånden turen. Når hun hun får sit nye tøj på – sporselen, så kan ikke 10 vilde heste holde hende. Når man får det nye tøj på, så er det nemlig ensbetydende med at marken er fyldt med pølser, og de skal findes hurtigst muligt. Et galopspring frem, og så har hun næsen nede i hvert eneste af mine fodspor, for at søge efter godterne. Det er sørme godt at hun kan snuse sig frem til hvor jeg har gået, for det er ved at være så mørkt at jeg ikke kan se det. Hvis der er nogen der siger at de så Batman flyve lavt over en mark, så var det altså bare mig der blev trukket efter Aya.

Da vi kom hjem var Aya træt og jeg var varmet op, så jeg så lige mit snit til at løbe 7 km, i mørke – så har man prøvet det med. Sorte skygger og bølget fortov, lidt gadelys og en masse billygter. Lidt uhyggeligt – det giver god fart for så er der noget at løbe fra.

Læs mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *