blog-it

Ja selv om jeg er valgt ind i bestyrelsen i hundeklubben, så hjalp det ikke på dagens træning. Jo mig og Aya gjorde det virkelig godt… vi så det selv på den video der blev taget af hele holdet…  men min træner…. HUN skældte ud og sagde at vi skulle tages os sammen, og at det var “helveds godt” men det skal blive bedre. Vi skal filmes igen…..sådan er det vist at være filmstjerner.

Diskussion med løbesko. Jeg gider ikke løbe idag…. Mens jeg tager løbetøjet på…. Jeg gider ikke…jeg har hovedpine, skal have gæster, er for tyk, for træt….. Jeg gider ikke løbe idag. Tager løbesko på, du kan jo bare gå en tur…. Jeg gider ikke løbe idag…. Starter tidtageren…. Gider ikke… Jeg skynder mig hjem….
Og så kommer jeg hjem på den hurtigste tid i denne uge.
Hold kæft hvor er jeg nem at narre.

Jeg har intensiveret min træning lidt. La Santa Sport afventer min ankomst i maj, til Body Power Event, så jeg må hellere lige vænne min krop til anstrengelser. Jeg skal følges med min veninde og hendes søster, så det bliver rigtig have Girl power uge – og måske et glas rødvin.

Vi har alle sammen sovet ude i byen. Ingen af os kunne køre hjem efter en skøn middag med mørt rødt kød og et væld af tilbehør. Heldigvis havde min veninde redt op til os i gæsteværelset. Miki fik øje på “noget” i spejlet. Han gøede ikke – tror han kunne lide det han så.

Så skulle vi endelig begynde til hundetræning igen – Nu hvor det endelig er blevet frost og sol og sne… og HUNDEkoldt…

Nu ved jeg hvorfor det hedder hundekkoldt, for det skal virkelig være koldt før hunden fryser.

Aya frøs ikke, hun hyggede sig, mens jeg vraltede afsted som et rumvæsen i termotæt rumdragt.

Det bedste ved det hele var at Aya kunne huske alle øvelserne + endda en ekstra som hun selv har fundet på det er den der går ud på at jage sorte ravne væk fra pladsen.

Kulden bed lidt i næsen på dagens tur, men vi havde fart på, så efter de første par km kunne jeg mærke varmen brede sig, og hverken Aya eller Miki lignede nogle der andet end nød at komme ud i den friske (våde) luft. Hjemme stod en nyfriseret Anders og spurgte om jeg ville med ud at spise. OM jeg ville vi gik på Asia og spiste alt fra sushi til chilli og hyggede os med minder fra de Thailandske restauranter. Med et slag var alt om øsregn og travlhed på job og andre trivialiteter glemt. Mere skal der ikke til.

Ha ha ha… jeg snød regnvejret idag…  ingen løbetur, jeg tog nemlig til spinning  (men der blev jeg alligevel drivvåd)

Da var jeg heldig, jeg slap med nød og næppe for at komme i fængsel. Politiet har været her flere gange for at finde mig -men jeg var væk, på arbejde – og til sidst havde de givet naboen et nummer jeg skulle ringe på. Straks imorges klokken 7 ringede jeg og meldte mig selv… jo jeg havde da en BMW… Skal I ha’ nummerpladerne???? jamen det forstår jeg ikke, mit hjerte bankede vildt, ind til betjenten spurgte om den ikke skulle synes. Jo, jeg havde da vist fået en indkaldelse… det har jeg da helt glemt. Ja siger han. Det var i oktober. Hold da op jeg blev svedt… Se at få den synet idag og kom på stationen med synssedlen, sagde han. JAvel. Så nu er bilen nyvasket og nysynet og jeg er ikke længere eftersøgt af politiet… Pyha for en dag.

Nogen er gange er man nødt tíl at gøre lidt ekstra for sine kolleger, som f.eks at lave en ny hat til dem.

22 i kø... Jack er altid klar. (som det tydeligt ses)

Det gode er, at jeg har ingen dårlig samvittighed over at lave ingenting.

Bortset fra de 4 timer jeg var på arbejde, har jeg deltaget i Dronningens 40 års jubilæum fra sofarækkerne. Med varm te og tæppe (+ 5 pakker servietter mere).