Pernille i USA

Pernille i USA

Vores jul har båret præg af Pernilles forestående tur til USA. Det er ikke så sjovt at sige farvel til alle dem man kender. Det er i hvert fald ikke så sjovt at se på. Igår var det så den store rejsedag. Vi skulle køre Pernille til lufthavnen – først skulle hun sige farvel til Bjøn, pyha, men så gik turen til Kastrup. Hun skulle heldigvis mødes med to andre piger der også skulle afsted som aupair i Amerika. Dejligt at vide at hun havde et par følgesvende. Der var faktisk fint humør, glæde og spænding mens vi hyggede os den sidste time i lufthavnen. Så var det altså tid til at komme afsted. Der stod vi så 3 familier med tårer i øjnene og så på 3 “små” piger der vinkede og smilede til os… De havde besluttet sig, de ville afsted og de var glade, og det smittede nu lidt af på os der stod tilbage. Afsted ud på et fantastisk eventyr. Hele natten skulle de flyve og idag har vi skulet til telefonen flere gange… Bip bip “jeg har det godt” stod der pludselig. Så kan vi ikke ønske os mere i denne jul 🙂

Læs mere:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *